10 december

Den 10. december

Nissefar, der nu var kommet til et kapitel i bogen, havde nu tid til at høre om Skonnissemors sidste påfund. Han smilede helt op til ørene, da Skovnissemor fortalte.

Hun havde snakket med en ung butiksnisse, der havde sagt følgende:

"Jeg har en ide, sagde en lille butiksnisse, der sad i Skibsprovianteringen. Jeg ved, at Christoffers mor har så mange sko som ingen anden. Vi laver et skilt og sætter ud på gaden: Smarte sko – mange Gucci, Kenzo og Prada billigt til salg. Og med en pil ind til huset. Så i morgen begynder det at banke på. Og udenfor står der kvinder i alle aldre, der gerne vil købe billige modesko. Der er ikke noget, der kan få menneskekvinder til at gå helt amok som billige Pradasko. Stol på en erfaren butiksnisse."

Det var en god ide. Skoudsalg i december måned!

"Jo, jo", sagde skovnissefar. "Selvfølgelig vil jeg hjælpe. Jeg ved, hvor der er hammer og søm. Kommer de kirkenissen og skibsprovianteringsnissen også. Nå, okaj, også havnenissen og skippernissen. Alletiders. Lad os komme i gang."

Næste morgen stod Christoffer tidligt op. Han åbnede hoveddøren og så straks de to små sukkerstænger.

"Nu er jeg helt sikker på, at nisserne har fundet mig", tænkte han.

'Han stod lidt og kiggede.

"Men hvordan skal jeg fortælle dem, hvor når jeg skal hjem igen?"

Christoffers mor ville stadig ikke pyntet op.

Det var ikke fordi hun ikke forsøgte. Aftenen før forsøgte hun, godt påskyndet af Christoffer, der plagede om julepynt.

"Kom nu mor. Her kan da godt være lidt julepynt. Hjemme hos far har vi meget julepynt, og det er virkelig hyggeligt"

"Ja, det kan jeg forestille mig. Han bager vel også til hele byen?", spurgte hun lidt spidst.

Christoffer kiggede på sin mor.

"Hvor ved du det fra?, spurgte han så.

Christoffers mor kiggede kærligt på ham.

Vi har jo boet sammen engeng. Og jeg har også holdt jul i det lille hus i Sletten, ved du nok"

Hun forsøgte godt nok, men alt, hvad hun klippede, blev lidt forkert. Også selvom det var rent sort, guld og bordeaux.

Så havde hun glemt lim og tape, så det kan ikke rigtig blive til noget.

Christoffer forsøgte at hjælpe hende, men hun sagde mest: “Si´r du det?” alt imens hun kiggede på facebook og Instagram eller skrev beskeder med mange smilyes og hjerter til sine veninder. Christoffer tænkte, at det kunne være nisserne skulle have en facebook- og Instagram-profil eller få en youtube-kanal. Så kunne det være, hans mor fik øjnene op for, at der måske var nisser til. Der kom heller ikke julepynt op den aften.

Christoffers mor kom gående ned af trappen. Så ringede det på døren.

"Hvem kan det mon være så tidligt om morgenen", sagde hun.

Udenfor stod en dame med et par sko i hånden.

Ja, jeg vil gerne købe det her par stiletter", sagde hun. "For det er nr 24, ik? Det er her, der er skoudsalg? Det er Prada størrelse 39. De passer på en prik"

Damen så forventningsfuld ud. Christoffers mor så mere end overrasket ud, men hun kunne ikke lide at damen skulle blive skuffet.

"Jo, jo, jeg kan jo nok sælge lidt af mine sko, støvletter, stilletter, støvler. Jeg har mange."

Nissemor havde talt Christoffers mors sko, da hun satte dem på de hylder som skovnissefar havde snedkereret sammen med kirkenissen. Der var 250 par!

Damerne i byen kom løbende. Der er Prada-sko, råbte den ene. Ja, og Gucci sko, råbte en anden.

Det blev ved hele dage, indtil der kun var et par leopard-støvletter tilbage. Den ville Christoffers mor nu alligevel ikke sælge.

Men hun tjente mange penge, selvom hun ikke helt forstod, hvem der har lavet skiltet, hylderne og havde sat skoene så pænt op. Man skulle næsten være butiksuddannet for at gøre det så pænt, tænkte hun, og hverken Christoffer eller hans storesøster var gamle nok til sådan uddannelse.

Nå men pyt!, tænkte hun. Nu er der penge til nye sko. At det kunne være nisserne, der drillede, fladt hende slet ikke ind, for hun havde set sådan et par lækre sko oppe i byen. Det var det eneste, hun kunne have i hovedet lige nu.

Christoffer havde lagt en halv chokoladestang på trappen til nisserne. Han havde fået af en af damerne, da han hjalp hende med at få tre par sko ned i en pose. I morgen skulle han hjem til sin far, så han havde også tegnet sig selv på trappen med kridt og en pil hen til en bil og en pil hen til et hus. Måske ville nisserne forstå, at han skulle hjem til sig far næste dag.

Da det blev aften, blev der igen festet til den lyse morgen. Men inden havde Skovnissemor puttet chokoladestangen i lommen og havde lagt et lille bordeaux hjerte og et sort kræmmerhus på trappen. Hun havde travlt, for hun kunne høre, at festen startede. Musikken begyndte.

Skovnissefars ben ville slet ikke holde op med at bevæge sig.

"Nå, går du også til Riverdance" sagde en af nissenaboerne!

Næ, Skovnissefar havde ikke gået til Riverdance. Han kunne bare ikke stå stille, når musikken spillede.