13. december

AV. Christoffers far fik vist spist for meget grød.

Nogle mennesker i husene i Sletten orker ikke juleræset, men det forsøger nisserne at lave om på.

Den 13. december:

Skovnissefar og Skovnissemor åbnede døren ind til Havnenissen og hans kone Mathilde. For en sjælden gang skyld var der ikke andre der. Havnenissens kusine (hende, der var sømand og havde sejlet på Østen) var sejlet en tur til Hven med kaffe og mandler. Det kunne menneskene på den danske side af Øresund så godt lide at købe i Sverige. Tognissen, der samlede nyheder op i toget, og alle de andre nisser i nærheden af Sletten havde nok at gøre med deres ruter. For der var stadig flere mennesker, som ikke ville holde julen. For som de sagde til hinanden: ”Vi orker ikke juleræset” og så nikkede de til hinanden ligesom for at sige: Jeg ved helt, hvad du mener. På den måde gav de hinanden ret. Så nisserne i området måtte finde på mange drillestreger for at sende deres mennesker i den rigtige retning. I retning af den rette julestemning. ”Nå”, sagde Havnenissen, ”Vil I have de gode eller de dårlige nyheder først?” ”Åh”, sagde Skovnissemor. ”Lad os tage de gode først.” ”Vi har lavet lidt statistik. 15 ud af 20 huse er godt i gang med at jule. Hus nummer 15 kom på i går med en fin juledekoration og bagning af vaniljekranse. Hvis vi så ser på de sidste 5 huse, ser der jævnt kedeligt ud. Hvis vi starter med de letteste først”. Havnenissen kiggede ned i sine notater. Det blev til en meget systematisk gennemgang af alle husene i byen. Det passede så storartet med de noter, Skovnissemor selv havde gjort sig, da de kom ind i byen. Den julepynt, Christoffers far havde hæftet på, var blevet taget ned. Det var så nok 5 huse, men KUN 5 huse, man kunne putte ind under kategorien ”Vi orker ikke juleræset”. Men den mest stædige var ham med sovefjæset, der havde den kat, der hed Kisser. Han havde sagt til en mand i toget, for det havde tognissen hørt, at ikke syv vilde heste kunne få ham til at hoppe på juleræset. Og så havde de diskuteret igen, hvordan hans kat både kunne være indenfor og udenfor på en gang. Det kom der en del konspirationsteorier ud af. Om hvordan katte går deres helt egne vegne. ”Vi kommer til at finde på noget rigtig godt. Og han er nødt til at blive overbevist om, at nisser er til, og at julen er værd at orke. Herefter begyndte de at lægge planer om fortræffelige drillerier. Det første drilleri skulle lokke manden med sovefjæset ud i haven, og så skulle der ske løjer. Det involverede tovværk og alle de nisser, de kunne kalde sammen. Først skulle alle nisser samles og Havnenissens kusine skulle komme i havn igen, for næste aftens drilleri krævede akkuratesse med tovværk.

Christoffer og Christoffers far kom hjem efter arbejde og børnehave. Christoffers far havde handlet ind, inden han hentede Christoffer i børnehaven, så poserne stod i køkkenet. Nu begyndte de at tømme poserne. Christoffer kiggede efter risengryn. Hans far havde jo lovet at de skulle have risengrød, så også nisserne kunne få en skål. De havde jo gemt nøglerne i gryden, og der var risengryn i gryden også. Det kunne jo kun betyde en ting. Det måtte selv hans far jo kunne forstå.

”Jeg har husket at købe havregryn til grød”, sagde hans far glad. Christoffer kiggede vantro på ham.

”Hvad mener du med havregryn?

"Ja, skulle vi ikke have grød til aften? Det aftalte vi jo i morges. Kan du ikke huske det?"

Christoffer tog sig til hovedet. Christoffers far stod og så lidt dum ud.

”Jamen, alle kan lidt havregrød, forsvarede han sig. ”Vi kan også putte kanelsukker på og en smørklat. Det er en af mine livretter. Jeg er sikker på at nisserne er vilde med havregrød med kanelsukker og smørklat.”

Sådan blev det i al fald, for Christoffers far havde ikke købt risengryn. Det smagte da også godt. Christoffers far spiste meget grød, at han fik en kuglerund mave.

”Jeg tror, jeg har spist for meget”, klagede han da han fik øje på sin mave.

Han havde da også spist hele gryden tom, men Christoffer nåede at tage en lille portion til nisserne.

Da mørket faldt på og Christoffer og hans far sad og hyggede sig med at rulle pebernødder og med at sætte nelliker i mandariner, samlede nisserne sig på havnen. Havnenissens kusine var kommet i land, og nu gik de i samlet flok med tovværk over skulderen, for sådan bærer man nu engang tovværk, op til huset, hvor manden med sovefjæset og en kat, der hed Kisser boede.

Meget omhyggeligt spændte de tovværk ud på kryds og tværs i haven efter et mønster som havnenissen meget sirligt havde tegnet. Havnenissen havde også sin violin med. Det samme havde Skovnissefar. De ventede helt stille, til Kisser var blevet kaldt ind, og lyset blev slukket i huset. Så satte de i gang. Denne gang var det hverken hopsa eller vals, de spillede. Det spillede kattejammerrock. Lyset blev straks , og døren blev åbnet. ”Hvad er det nu? Kisser, kom nu ind din skøre kat!” Kisser kom ikke ind, for han var jo inde i huset allerede. ”Kisser! Kom nu ind”, råbte manden med sovefjæset igen. Han lyttede. ”Så må du selv om det. Så må du blive ude!” Døren blev lukket, og lyset slukket. Christoffer og hans far var også gået i seng. Det havde været en hyggelig aften. Julepynt og julebag. Christoffer havde lavet en fin mandarin med et hjerte af nelliker på, som han havde sat ud ved siden af skålen med havregryn med kanel. Christoffers far havde stadig duften af pebernødder, der kommer ud af ovnen i næsen, da han faldt i søvn. Skovnissefar og Havnenissen begyndte igen at spille. Lyset i huset blev tændt igen. Manden kom ud. Nu var han rød i hovedet. ”Kisser”, råbte han vredt. Nu blev lyset tændt i de omkringliggende huse og hoveder med og uden sovehår kiggede ud. ”Er der sket noget”, spurgte de ”Nej, nej, det er bare katten, sagde manden i juleløse hus, der var den mest stædige af de, der ikke orkede julen. ”Nå, nå,” sagde de og gik ind og lukkede døren. Manden i huset kom ud på græsset. ”Hvor er du, din dumme kat” Katten. Kisser var indenfor. Men i haven var der nisser der stod og var parate til at trække i tovværket. Og de gjorde de. Først mærkede manden et blidt skub og så væltede han forover ned på græsset. ”Kisser, hvad laver du”, kaldte han. Han rejste sig igen og mærkede endnu et blidt skub og hans fod hang fast i det, han troede var græs men som i virkeligheden havnenissens kusines tovværk. Igen væltede han om i græsset. Og sådan tumlede han rundt. Christoffers far var vågnet af larmen og stod og kiggede ud af vinduet. Han så manden fra det juleløse hus tumle rundt i haven, mens han råbte på Kisser. En mand i nød, tænkte han. Jeg må komme ham til undsætning. Og så løb han så hurtigt, som Christoffers far nu kunne løbe, og det var meget hurtigt. Ned af trappen. Her greb han både dåsen med pebernødder og lidt mandariner med nelliker i, åbnede døren, mens han råbte til manden, der stadig tumlede rundt: ”Hjælpen er på vej!” Manden fra det juleløse hus stod nu helt stille. ”Tak nabo”, sagde han stakåndet, ”jeg forstår ikke hvad der sker. Haven er som forhekset. Først lyder det som om Kisser er ude, og da jeg gik ud i haven, løb katten ind i mig og mine fødder hang ligesom fast i græsset. Men jeg forstår det ikke. Kisser er inde og græsset plejer ikke at klistre sådan.” Christoffers far gik lige gennem haven uden at vælte. Manden forsøgte at gå uden at vælte. Nu gik det helt fint. Han rakte kagedåsen hen mod manden. Han lagde et par mandariner med nelliker i på trappen. ”Ja, her i december sker der mange …… Nisserne havde pakket sammen og skovnisserne var å vej hen til Christoffer og hans far, da de hørte Christoffers far sige: ”Ja, her i december sker der mange mærkelige ting. Nu for eksempel i går ……, der lå mine bilnøgler nede i en af gryderne. ”Christoffer siger, at det var nisserne, men….” Christoffers far kastede sin arm og lap op over hovedet om på ryggen. ”….det ved jeg nu ikke, hvad jeg skal sige til. Nu for eksempel satte Christoffer havregrød med kanel og smørklat ud i går aftes. Da jeg gik herud så jeg, at det ikke var spist. Nej”, han rystede på hovedet. ”Nisser kan det så ikke være.”

Han kiggede op. Det var begyndt at sne.

Havregrød er bedre end ingenting, mener Skovnissemor, men det er Skovnissefar ikke enig i. men han guffede godt nok i sig alligevel. Om morgenen, den 13. december fandt Christoffer en tom skål og lille bitte opskrift på risengrød på trappen om morgenen og mandarinen med nellikerne var væk. Med opskriften lå der også 20 ris-korn. ”Se fuglene har tabt nogle korn”, sagde Christoffers far og lagde ris-kornene op på fuglefoderbrættet.