CHRISTOFFER OG HANS FAR
20. december
Christoffer og hans far får besøg af Pigens og hendes mor. Der bliver pyntet juletræ - både et stort og et lille et til nisserne.
20 december:
Uanset om Skovnisserne havde lavet endnu en genistreg i forhold til at få Christoffers mor i den rette julestemning, kunne de to skovnisser ikke hvile på laurbærrene.
De havde været tre dage væk fra deres eget nissedistrikt. Havnenissen og han kone, der hed Mathilde, havde ganske visk været vikarer (og det havde de gjort godt, var de to nisser helt sikre på), men nu skulle de have hånd i hanke med hele situationen igen.
Skovnissefar vågnede af sig selv. Han øjne fandt skovnissemors skikkelse, der sad med lister og notater. Han slog dynen stille til side og listede på sokkefødder hen over gulvet.
”Har jeg fortalt dig i dag, at jeg elsker dig?”, spurgte han.
Skovnissemor klukkede, mens hun vendte sig om.
”Nej, for du har snorket mere, end du har snakket i nat. Men godt du er oppe. Vi skal af sted. Vi skal skynde os ned til Havnenissen og han kone, der hedder Mathilde. Og ved du hvad, Skovnissefar?”
Skovnissemor vente ikke på svar.
På vej til havnen briefede Skovnissemor Skovnissefar om situationen, inden de tog op til feriehuset på loftet.
Da de tog med Christoffer op til hans mor i Helsingør, var der fem huse, som endnu ikke var pyntet op og mennesker, der ikke var i den rette julestemning.
Nu har der kun 4 dage til jul, så nu skulle det snart være.
Havnenissen og hans kone, der hed Mathilde kunne fortælle, at de kunne strege to huse fra observationslisten. Der var både blevet bagt og fra et af husene var der sunget julesange en hel aften. De var kun blevet drillet en lille smule, fnisede han.
Og så havde Christoffers far snakket med dem. Han havde foreslået dem, det havde skolenissen hørt, at hvis de ville sove roligt hele natten uden at kattene jamrede, så skulle de se at komme i julestemning.
”I kan da prøve”, havde han sagt. ”Prøv i dag. Lav noget julepynt, bag eller syng. Hvis så kattene ikke jamre i nat, så ved I det virker, og så kan I lige så godt blive ved. Det er meget hyggeligt at være i julestemning.”
Og så havde han givet familierne opskrifter på kager og et julehæfte med sange!
Der var noget over Christoffers far, tænkte de, de andre i byen. Han var altid så positiv.
"Jamen, det kunne de da godt prøve."
De sagde hej-hej, vi ses, for sådan sagde man almindeligvis i Sletten.
Sådan gik det til, at der nu kun var tre tilbage på listen, blandt andet manden i huset ved siden af Christoffer. Ham med katten, der hed Kisser.
”Han er noget stædig, men vi overhalede ham indenom sidste år”, huskede Skovnissefar de andre på.
”Han fik både juletræ og klippede julepynt.”
”Vi må lægge hovederne i blød”, sagde Skovnissemor. "Vi kan mødes lidt senere, når vi er færdige med vores runde."
De tog en tur gennem byen. Hvor var den efterhånden flot: Kræmmerhuse, stjerner, flettede hjerter. Der var spændt lyskæder over vejen, så det næste lignede gaderne i Helsingør. De fortsatte med hinanden i armene, Det begynder igen at sne. Det var hyggeligt. De hilste på Kisser, Pussipjanke og Lille Mis, der var på nattejagt.
Da de kom til Christoffer og hans far kiggede Skovnissefar straks efter risengrød.
”Fjollehoved, du ved jo, hvad tid de kom hjem i aftes. Og du ved, de spiste hos pigens mor, men se nu her!”
Skovnissemor tog brevet: ”Den kære dreng.”
Hun læste kortet mange gange. Hun fik lidt blanke øjne.
”Skovnissefar”, sagde hun højtideligt. ”Vi får risengrød i morgen. Det skriver Christoffer, for han vil selv lave den.”
”Nå, sådan”, sagde Skovnissefar lettere fortørnet, ”ham faren, kan ikke finde ud af at gøre det eller hva?”
Skovnissemor lagde en lille tandbørste og noget nissetandpasta på trappen.
Der ligger da noget mere”, sagde hun. ”Det ligner en pakke.”
De åbnede den lille pose og ud faldt Skovnissefars lille vante.
Nu var det Skovnissefars tur til at få blanke øjne, Ikke alene fik han sin vante tilbage. Han kunne se, at Christoffer havde passet godt på den. Og han vidste, ja, det gjorde de begge to, at Christoffer var deres rigtige gode ven.
For var der noget Christoffer gjorde, så var det at tro på nisser.
Christoffers far kom buldrende ned af trappen. Han havde travlt denne morgen. Han skulle købe ind til den store thai-middag. Han skulle have juletræet ind. Det skulle pyntes. Han skulle gøre rent. Han skulle i bad. Der skulle dækkes fint julebord. Han lavede indkøbsliste.
”Skriv lige sødmælk og risengryn på listen”, sagde Christoffer. Han havde ventet på det helt rigtige tidspunkt.
”Jeg vil gerne lave risengrød i aften.”
”Okay”, sagde hans far med næsen nede i en kogebog.
”Må jeg gerne det?”
”Okay”, sagde hans far igen og vendte en side i bogen.
Han skrev galanga og østerssauce på listen.
”Hørte du, hvad jeg sagde?”
”Ja, ja, hvad var det, du sagde?”
”Jeg sagde: Skriv lige sødmælk og risengryn på listen. Jeg vil gerne lave risengrød i aften. Må jeg det?”
”Ja, selvfølgelig må du det, men jeg skal bruge alle blussene i køkkenet, men du kan bruge det gamle komfur, der står ude i skuret.”
”Du skal skrive det på listen,” sagde Christoffer.
”Hvad skal jeg skrive på listen?”
”Sødmælk og risengryn!” sagde Christoffer tålmodigt.
”Ja ja, selvfølgelig.
Og så skrev Christoffers far sødmælk og risengryn på indkøbslisten.
Dagen fløj afsted både for skovnisserne og for Christoffer og hans far. Skovnissefar og Skovnissemor havde sammen med alle området nisser planlagt det sidste og afgørende slag for at få resten af byen i den rette julestemning. En god plan, der gik over de næste tre dage. De allersidste tre dage inden jul.
Christoffer og hans far var nøglefigurer. De havde udnævnt Christoffers far til general for slaget. Det vidste han bare ikke selv.
Det var vildt besværligt at få træet ind i stuen, for Christoffers fars øjemål havde ikke været indstillet rigtigt, da de valgte det.
”Kan jeg ikke få toppen til nisserne”, spurgte Christoffer.
Det kunne han godt, sagde hans far, som straks savede toppen af. Christoffers far fik det store. Christoffer det lille. Hans far lavede to juletræsfødder. En fod til det store og en til det lille. Nu passede det hele.
Pigens mor og pigen kom i god tid. Hun var mere end imponeret over den smukke by. Hun var også faldet i svime over haven, og da hun kom ind i huset, strålede hendes øjne. Hun beundrede alle kagedåserne, hjerterne, kuglerne, kræmmerhusene, kravlenisserne, musetrapperne og guirlanderne. Der var jo strålende jul over det hele.
Christoffer fortalte Pigen, at han skulle lave risengrød til nisserne på komfuret ude i skuret. Han spurgte, om ikke hun ville med.
Selvfølgelig havde Pigen sagt.
De tog mælk, risengryn og en gryde. De tog jakker og huer på. Så gik de i skuret.
De hældte al mælken i en gryde og tændte for blusset. Ikke for varmt havde pigen sagt. Hun havde nemlig lavet risengrød før. Så dryssede de lidt ris. Ikke for mange, havde pigen sagt. Risene svulmer op, når de koger.
Indenfor stod Christoffers far og Pigens mor lavede mad sammen og grinede og hyggede sig.
”Jeg havde tænkt at vi skulle pynte træet i aften”, sagde Christoffers far. Det mest festlige Christoffers far kunne komme i tanke om var at pynte juletræet. Den var Pigens mor med på. Hun elskede at pynte juletræer.
Og mens de to voksne pyntede det store juletræ, pyntede Christoffer og Pigen det lille til nisserne.
Maden var en stor succes. Pigen og Pigens mor kunne godt lide thaimad, og Christoffers far havde da også lavet det hele fra bunden.
”Risengrøden! Hjælp Risengrøden”, råbte Christoffer og løb ud i skuret. De havde været så optaget af at pynte juletræ og spise thaimad, at de havde glemt at kigge til det.
Da de kom ud i skuret, kunne de lugte noget brændt. Pigens mor og Christoffers far kom ud i skuret.
”ØV”, sagde Christoffer. ”Øv.”
”Jeg tror godt, vi kan pynte lidt på det”, sagde Christoffers far og Pigens mor i kor.
De tog gryden med ind. Puttede lidt ekstra mælk i og rørte forsigtigt rundt, så det sorte i bunden af gryden ikke kom med op.
”Det er til nisserne”, fortalte Christoffer til Pigen, ”men det er ikke blevet helt rigtigt. Vil du hjælpe med at skrive til nisserne.”
Det ville hun gerne.
Mens Pigen skrev, gik Christoffers far og Pigens mor en tur.
De tog en tur gennem byen. Hvor var den efterhånden flot: Kræmmerhuse, stjerner, flettede hjerter. Der var spændt lyskæder over vejen, så det næste lignede gaderne i Helsingør. "Nogen" havde glemt at slukke for radioen, for man kunne høre dejlig julemusik helt ud på vejen. De holdt hinanden lidt i hånden, mens de gik der. Det begyndte at sne igen. Det var hyggeligt. De så også Kisser, Pussipjanke og Lille Mis, der var på nattejagt.
Det var en hyggelig aften. Pigens mor viste Christoffers far, hvor man kunne lave flotte julekort. Da Pigens mor og Pigen var blevet kørt til toget, og Christoffer havde sat både brevet og grøden med masser af kanelsukker og en kæmpestor smørklat og det lille juletræ ud på trappen, satte Christoffers far sig til at lave julekort. Han var slet ikke træt og var i strålende humør. Han lavede rigtig mange. Mindst 50, så var der også til alle naboerne.
