21. december

Hvordan kan katten Kisser både være inde og ude på en gang? Naboen i det juleløse hus undrer sig højlydt, da han møder Christoffers far. Skovnisserne giver Christoffers far en god ide. Han inviterer til guirlande-fest for alle i Sletten.

21. december:

Christoffers far vågnede tidligt. Han var fuld af energi. Det var jo en strålende morgen. Det var den 21. december, og der var ikke længe til juleaften. Sådan tre dage for at være helt præcis.

Han lå i sin seng på første sal i det lille hus i Sletten og kunne høre Christoffers lille åndedræt ved siden af sig.

Hvor havde det været hyggeligt. Pigens mor havde været så nem at snakke med. Det havde byttet historier hele aftenen. Det var lidt trist, da Pigen og hende mor skulle hjem. Det var hyggeligt at have en at snakke med hele aftenen.

Christoffer havde måske ret, når han sagde, at han skulle finde sig en kæreste, som han kunne snakke med, når Christoffer var gået i seng.

Han stod op og kiggede ud ad vinduet. Det var ikke lyst endnu, men han kunne skimte mange ting alligevel. Lyskæderne på vejen og lyskæderne i hans egne æbletræer lyste lidt op.

Det var en dejlig by med mange fine huse og søde mennesker. Der bare lige det, at her op til jul var det som om, der kom to forskellige stammer i byen. Dem, der ikke orkede julen. Og dem, der gik all in. Når han så ud over byen var det meget tydeligt, hvilke beboere, der ikke orkede jul. Det var, han talte, nr 19, nr 33 og så selvfølgelig hans nabo med katten, der hed Kisser. Det var 3 huse alt i alt.

Hvad kunne han gøre for at hjælpe dem til at orke julen? Han havde prøvet med kager. Han havde prøvet med musetrapper, men når han satte noget op, tog de det ned igen.

Hm, det måtte han tænke lidt over, men først en kop kaffe.

Mens Christoffers far lavede kaffe, kom Skovnissefar og Skovnissemor ind i haven. Skovnissemor stoppede op. Hvor var der fint. Hos Christoffers far holdt man også jul for fuglene, tænkte hun.

Skovnissefar, der udmærket kunne huske, hvad der stod i brevet dagen før, løb direkte hen til trappen. Nu skulle han have risengrød. Endelig langt om længe. Han kiggede på grøden. Eller det han kunne se af den, for der var en kæmpe smørklat og under den et tykt lag kanelsukker. Der duftede af kanel og .. Skovnissefar snusede ind. Hvad var det, den duftede af?

Skovnissemor kiggede ind over hækken til naboen. Trist. I sandhed trist. De havde tre dage til at få manden med katten, der hed Kisser og hans familie og to andre familier i byen i julestemning. De havde lagt en plan sammen med de andre nisser i området, og snart gik det løs.

”Hver lugter lidt af lejrbål,” sagde Skovnissemor, mens hun kiggede rundt. ”Lejrbål og kanelsukker.”

Næserne pegede på skålen med risengrød. De to nisser kiggede på hinanden. Og tilbage på grøden igen. Så på hinanden igen. Skovnissemor tog brevet op og læste:

Undskyld fra mig, Christoffer. Det blev ikke helt rigtigt. Jeg prøver igen i morgen.

”Det er altså ikke nemt at lave risengrød første gang, man skal prøve det”, sagde hun forklarende.

Skovnissefar brummede og knurrede helt ned i maven. Fyldt op af indignation.

”Det ligner da heller ikke noget at sætte knægten til at lave risengrød”, begyndte han. ”Det er da uansvarligt at sætte et barn i hans alder til at både doserer og røre i gryden.”

Han begyndte at gå rundt i ring.

”Uhhhh, han skal have, skal han. Tænk at sætte et barn til at koge ….”

”Dit temperament, Skovnissefar”.

Skovnissemor vidste lige præcis, hvad der var på vej. Han ville sige det samme igen og igen, og han ville gå rundt i ring.

”Ja, det er ikke retfærdigt. Ja, han har fået mange vink med en vognstang. Ja, han er tykhudet, men nu skal du stoppe. Det dur ikke at drille ham nu. Vi skal skubbe ham i den rigtige retning i forhold til julestemning i de tre sidste huse. Det er vigtigere end din risengrød.”

Skovnissefar holdt inde. Skovnissemor havde ret. De måtte ikke misse at få julestemningen frem i deres område. Så skulle det være første gang i … Skovnissefar talte på fingrene. Der var ikke nok. For første gang i rigtig mange år.

”Nu lægger vi det, vi har aftalt med de andre,” sagde hun, mens hun skrabede grøden ned i en pose.

”Og bagefter tager vi lige rundt til husene og vækker dem med katteskrig og jammer. De skal have en ordentlig omgang, så de ikke glemmer det i mange dage.”

Sådan blev det.

Juletræet lagde de ikke mærke til, men det stod også lidt væk fra trappen.

Christoffer vågnede ved, at der var nogen, der kattejamrede i haven ved siden af men ikke kun ved siden af. Også henne ved nr. 19 og nr 33. Og det blev ved og ved.

Da han kom ned til sin far, sad denne og kigge på alle sine postkort. De var godt nok flotte. Christoffer kiggede beundrende på dem.

”Det var hyggeligt i går”, sagde han.

”Jow” svarede hans far lidt stille.

”Var det ikke hyggeligt at have en at snakke med, da jeg var ude i skuret og lave risengrød.

”Jow”, sagde han igen.

”Jeg ser lige, om de kunne lide min grød.”

Christoffer åbnede døren. Der lå en lille bog, der handlede om nogle nisser, der lavede en så lang guilande, at de kom i Guiness Rekordbog.

Han bar bogen ind til sin far. Grøden var væk, men juletræet stod der stadigvæk.

”Nej, hvor spændende”, sagde Christoffers far glad. Han elskede sådan noget med rekorder og konkurrencer.

”Nu har jeg det. Vi skal invitere på guirlande-fest. Sletten skal være den by, der samarbejder om at lave den længste guirlande, der kan nå rundt i alle haver og rundt om alle huse.”

kiggede på postkortene på bordet.

”Kom, vi skriver ud og inviterer til jule guirlande-fest i morgen.”

Han begyndte at skrive:

Kære Nabo, Det ville glæde Christoffer og mig at se jer til jule-guirlande-fest i morgen den 22. december hos mig. Vi kan komme i Guiness-rekordbog. Medbring papir og saks, ugeblade, aviser, glanspapir og godt humør, så sørger vi for resten! Vi håber at se jer. Kærlige julehilsen Christoffer og hans far.

Christoffers far syntes, de skulle dele postkortene ud med det samme, for han havde en overraskelse til Christoffer. Aftenen før, da Pigens mor og Christoffers far gik tur i byen, havde de aftalt at mødes på skøjtebanen. Det var planen for dagen.

Den første, de mødte, var naboen ved siden af i det juleløse hus med katten, der hed Kisser.

”Det har været helt forfærdeligt her til morgen. Kisser hylede og jamrede udenfor, men Kisser lå også fredeligt i sin kurv. Jeg bliver helt rundtosset. Det stemmer bare ikke”, sagde han oprevet. ”Det var lige som dengang, jeg væltede hele tiden, og græsset klistrede.”

Christoffers far kiggede roligt på ham.

”Jeg har tænkt på en ting. Måske skal du bare lidt i julestemning. Her!” Christoffers far rakte ham postkortet. ”Vi inviterer til jule-guirlande-fest i morgen. Hæng nu postkortet op på køleskabet. Måske hjælper god julestemning på at dæmpe gemytterne.”

Manden, der bestemt ikke troede hverken på nisser eller trolde, nikkede. Det kostede jo ikke noget at prøve.

Alle i byen syntes, det var en fantastisk ide at mødes til jule-guirlande-fest og begyndte at finde papir og sakse frem, mens Christoffer og hans far kørte op til skøjtebanen.

”Christoffers far er en rigtig flink fyr”, sagde de til hinanden, når de mødtes på vejen eller på havnen. ”Han er altid så positiv og tænker på andre. Han er en ener.”

”Hej-hej, vi ses”, sagde de, når de gik fra hinanden, for sådan sagde man i Sletten.

Det var første gang Christoffer skulle prøve at stå på skøjter, men det gik fint, når han holdt sin far i hånden. Efter en tid kunne han løbe selv og til sidst susede han rundt op hele skøjtebanen sammen med Pigen. Pigens mor var ikke så sikker på benene. Christoffers far tilbød galant, at han kunne holde hende i hånden. Sådan gik dagen med at skøjte og drikke varm kakao på en cafe i nærheden.

Skovnissefar og skovnissemor sad i deres lille nissebo i skoven og rodede med papirer og lister. De fik løbende rapporter fra nisserne i Sletten. Postkortet var nu sat op på køleskabet. Nr. 16 havde mødte folkene fra nr. 24. Nr. 16. ville også gerne komme. Folkene i nr. 33 havde ligefrem aflyst en anden aftale for at komme til guirlandefest hos Christoffer og hans far. Skovnissemor frydede sig. Alt gik efter planen.

”I kunne måske tænke jer at komme til jule-guirlande-fest i morgen”, spurgte Christoffers far Pigens mor. Det ville Pigen og hendes mor gerne, men de kunne først komme lidt senere på dagen.

Christoffer og hans far, Skovnissefar og Skovnissemor, Pigen og hendes mor gik tidligt til ro den aften. Christoffer satte juletræet helt op på trappen, så nisserne helt sikker kunne se det. I morgen var en stor dag. Der var kun to dage til juleaften. Det var guirlande-fest, hvor verdens længste guirlande skulle se dagens lys i Sletten. Nu gik det også mod lysere tider.

Så var det jo spørgsmålet, om julestemningen også langt og længe indfandt sig i det juleløse hjem, hos manden, der havde en kat, der hed Kisser, som både var inde og ude på en gang.