CHRISTOFFER OG HANS FAR
22. december
En konkurrence om den længste gurilande, der kan give en plads i Guiness rekordbog til Sletten. Nisser, der spiller på alle tangenter. Musik, der skaber spontan-dans under lyskæder og julepynt i Christoffers fars have. Der skal noget til at skabe julestemning i de tre huse på nissernes observationsliste.
22. december
Skovnissefar og Skovnisse mor var tidligt på færde i skoven.
De boede lunt og godt under et gammelt egetræ i Lave Skov. Der havde de boet i ret mange år. Gennem alle årene, havde de lært rigtig mange nisser at kende i området. Andre skovnisser og strandnisser, skibsnisser og bilnisser, skolenisser og kirkenisser, husnisser og så dem, der flytter med.
De havde boet under det gamle egetræ så længe, at de havde styr på alle børn og deres forældre og bedsteforældre. Ja sågar også deres oldeforældre og tipoldeforældre. I lige så mange år havde de haft ansvaret for at alle i deres område kom i dejlig julestemning inden jul.
I år havde det været særligt udfordrende, for der var kommet en kedelig tendens blandt folk i byen. De orkede ikke jul, sagde de og rullede med øjnene. Og så nikkede de til hinanden og signalerede på den måde, at de var enige. Jul var noget overvurderet noget, der bare skulle overstås.
Eller det var måske ikke kun i Sletten, for Christoffers mor, der boede i Helsingør, havde jo også været på den vogn, men hende fik de da omvendt i sidste øjeblik.
Nu gjaldt det så de tre sidste huse på den observationsliste, som nisserne holdt nøje øje med. Det var listen over huse og beboere, der endnu ikke var begyndt at jule.
Foreløbig gik det efter planen. Christoffers far var selvfølgelig blevet inspireret af den lille bog. Nu skulle hele byen lave en kæmpe juleguirlande hjemme hos Christoffer og hans far. Nisserne kunne være helt rolige. De vidste, at der kom til at dufte af jul og smage af jul. Manglede er noget, var nisserne klar med forskellige effekter.
Nu var de på vej på deres runde. De var i rigtig god tid, for de skulle mødes med havnenissen og alle de andre nisser i området. Men først til de tre juleløse huse for at skabe lidt larm og kattejammer. Det var jo ved at blive rutine. Skovissefar spillede. Døren blev åbnet. Manden kaldte på katten, men katten lå indenfor i sin kurv. Sådan gentog det sig nogle gange.
Der var kun to dage til jul. Planen skulle bare lykkes.
”Et juletræ. Et vaskeægte juletræ med pynt og det hele.” Skovnissemor var begejstret.
”Det tager vi med ned på havnen og sætter det der, så kan alle nisser få glæde af det.”
”Ja, god ide. Mit øjemål”, sagde Skovnissefar, ”siger også, at det ikke kan komme ind gennem vores dør hjemme i skoven. Det skal have plads og rum omkring sig.”
Sådan blev det. Nisserne bar forsigtigt træet ned på havnen, men inden de gik fra Christoffer og hans far lagde de et meget langt målebånd. Det vidste nisserne, at Christoffer far ikke havde, og det ville de få brug for.
Hjemme hos Christoffer og hans far startede dagen også tidligt. De skulle op og gøre klar til, at huset og haven blev fyldt op med glade naboer. Det første, Christoffer gjorde, var at se efter, om nisserne havde fundet juletræet. Det havde de. Havde Christoffer kigget til venstre, ville han have set enden af juletræet blive båret ud af havelågen. Måske havde han også set et par røde huer, men Christoffer havde fået øje på målebåndet.
”Se far,” råbte Christoffer. ”Her er noget, vi kan måle med.
”Det hedder et målebånd”, sagde hans far inde fra køkkenet.
”Det er meget langt”, sagde Christoffer.
”Perfekt”, sagde hans far glad. ”Det er nok en af naboerne, der har lagt det til os. Folk er altså så søde.”
De satte ekstra borde op både i huset og i haven, hvor man kunne stå og klippe og klistre.
Da alt det var klart, begyndte Christoffer og hans far at bage lidt ekstra kager.
Naboerne plejede at være glade for Christoffers fars kager. Christoffers far sagde altid, at man ikke skulle gå ned på kager. Det kunne jo også være, der var nogen, der ville have lidt kager med hjem.
De skulle også have gløgg. Den røde til voksne og den hvide til børnene.
Inden længe begyndte naboerne at komme. De kom med papir og sakse. Der var også nogen, der kom med ugeblade og lim. Snart var alle kommet. Arbejdet kunne begynde.
Christoffers far stillede sig op på en ølkasse og sagde:
”Kære naboer, tak fordi I ville komme. Som I ved, elsker jeg jul. Jeg elsker alt ved julen. Nu skal vi have en rigtig hyggelig dag, hvor vi sammen skal lave verdens længste juleguirlande. Jeg vil gerne sig tak til den af jer, der lagde det lange målebånd på vores trappe ….” Naboerne kiggede på hinanden og hviskede til hinanden.
”Var det jer der …?”
”Nej, var det jer?”
”Det var ikke os, var det mon dem i nr. 16?”
Sådan blev det ved.
Til sidst sagde Christoffer højt: ”Det kunne måske også være nisserne!” Der blev helt stille.
Naboerne kiggede på hinanden. Nisser?
”Som jeg sagde,” fortsatte Christoffers far, ”så håber jeg, vi får en rigtig julehyggelig dag. Der er kager på bordene og gløgg både til børn og voksne i gryderne.”
Han kløede sig det hår, han ikke havde så meget af og kastede en lap om på ryggen for at klø sig på skulderbladet. Han sagde med en vis alvor:
"Med hensyn til nisser,så har jeg aldrig personligt set en nisse. Jeg så måske engang skyggen af en nissehue, og jeg har også set små spor i sneen. Min farfar fortalte, at da han var lille, var der mange nisser her i Sletten, men i dag?”
Han kiggede rundt på naboerne.
”I dag ved jeg ikke rigtig. Men måske hvis man oplever noget, man ikke kan forklare ..”
kiggede på naboen med katten, der hedder Kisser og på naboerne i nr. 16 og nr. 33.
”Ja, så kan det måske være nisser. Ja, det er bare sådan jeg ser på det.”
Naboerne mumlede lidt. Ja, der var mere mellem himmel og jord, sagde de til hinanden og alle, undtagen manden med katten, der hed Kisser og folkene i nr. 16 og nr. 33, nikkede.
Så gik de i gang. De lavede strimer og limede dem sammen. Guirlanden blev længere og længere. Christoffers far målte den flere gang. 25 meter. 75 meter. 150 meter.
Naboerne grinede, klippede, klistrede, satte baner sammen fra de forskellige borde. Der var også den smukkeste julemusik. Ingen spurgte, hvor musikken kom fra. Den kom fra alle verdenshjørner. Musikken passede så godt til hele dagen. Der blev lige så stille skruet op for musikken. Stemningen blev nu mere munter. Det begyndte at blive mørkt, så Christoffers far tændte for lyskæderne i æbletræerne.
I det sammen kom Pigen og Pigens mor ind i haven. Christoffer og hans far vinkede til dem.
”Der er egentlig meget hyggeligt her i haven”, sagde manden fra det juleløse hus til damen fra nr. 33, mens han nynnede med på melodien, der kom alle steder fra. De kiggede rundt på julepynten og lyskæderne.
”Jeg får næsten lyst til at orke jul.”
Manden fra nr. 33, der var kommet til at stå ved siden af damen fra nr. 16, fortalte ivrigt om mærkelig lyde fra haven. Som om en kat blev trukket i halen. Det havde damen også hørt. Mærkeligt, for kattene var indenfor og sov sødt i deres kurve.
De blev alle og spiste den spaghetti med kødsovs, som Christoffers far havde lavet.
Musikken skiftede til at blive mere munter. Der blev spillet dansemusik. Naboerne kunne slet ikke lade være med at danse. De bød hinanden op på kryds og tværs. Christoffers far dansede rigtig meget med Pigens mor, men han dansede også med alle de andre. Selv naboerne i de juleløse huse dansede rundt under lyskæder og julepynt, mens de spiste julekager og drak gløgg.
I en pause i musikken kom de tre naboer, der ikke orkede jul hen til Christoffers far:
”Hm”. Den ene rømmede sig. ”Vi har tænkt på noget. Du sagde tidligere, at du måske troede, at det er nisser, der forstyrrer vores nattesøvn …”
Christoffers far tænkte sig om. Han fik en ide: ”Vi kunne jo lave en test. Prøv at hænge lidt pynt op i vinduet. I kan bare tage alt den pynt, I vil fra mig. Jeg har rigeligt. Tag også kagedåser. Hvis I så får lidt fred i nat, så ved I, at der er noget om det. Hvis kattene igen larmer, og græsset klistrer. Ja, så ved vi, at det ikke er nisserne. Jeg tror, det handler om, at I ikke er i julestemning.”
Christoffers far var slet ikke så dum, tænkte naboerne. De kiggede på hinanden og nikkede.
Bag ved skuret. Inde under hækken. Oppe på loftet. Alle steder var der nisser, der fulgte med i festen i Christoffers fars have. De havde opnået det, de ville.
Musikken stoppede. Naboerne samlede deres ting. Nu var det vist også tid, til at de skulle hjem.
Christoffers far gik igen på ølkassen: ”Tak for i dag og tak for i aften. Vi måler juleguirlanden op endeligt i morgen tidlig.”
"Tak for alt", sagde naboerne og gik hjemad. Der var nogen, der gik belæsset med kagedåser og julepynt.
Pigen og Pigens mor blev tilbage. De skulle sove hos Christoffer og hans far. Christoffer og Pigen lagde en lille bitte guirlande til nisserne.
Nisserne samlede sig nede på havnen. De satte sig på bænke, stole og tønder og gennemgik aftenen. Det havde vist været perfekt. Men de var ikke færdige endnu. Nu skulle de sørge for at beboerne i de tre huse på observationslisten, fik en vidunderlig søvn.
