CHRISTOFFER OG HANS FAR
23.december
Nisserne er måske næsten ved vejs ende. De tre huse med mennesker, der ikke orker jul, er gået med til at prøve at pynte lidt op. Bare for at se om det virker! Spørgsmålet er om det lykkes.
Den 23. december
Nisserne delte sig hurtigt op i tre grupper.
Den ene gruppe tog huset, hvor manden, der havde en kat, der hed Kisser boende.
De to andre grupper tog henholdsvis nr. 16 og nr. 33.
Da den første gruppe nisser, hvor også Skovnissefar og Skovnissemor var med, kom til Kissers fars hus, kunne de se hvordan manden og hans familie gik rundt og pyntede lidt tilfældigt op.
”Giv dem lige lidt mere julemusik …. og lidt juleduft”, sagde Skovnissemor.
Skovnissefar og et par af husnisserne, der kendte alle smutvejene i netop det hus, listede ind i huset, og snart strømmede musikken ud i huset. Først lige netop så stille, at familien ikke lagde mærke til det. Langsomt tog musikken til. Den smøg sig rundt om menneskene som havgus en tidlig morgen.
”Det var dog en dejlig musik, der bliver spillet. Den kommer ligesom fra alle verdenshjørner”, sagde manden med katten, der hed Kisser til sin kone.
”Ja, man bliver helt glad af den. Se lige der.” Hun satte næsen lidt op og snusede.
”Her dufter også vidunderligt. Lidt af kanel og gran. Lidt af boller med sukat og rosiner. Stegt and med svesker og æbler, risalamande og kirsebærsauce. Spøjst.”
Hun pegede på reolen.
”Der kunne da godt være en række af de der kravlenisser. Eller måske to eller tre!”
”God ide”, sagde manden, og så gik han i gang med at sætte kravlenisser op i tre lag.
”Jeg er glad for, at du fandt den dejlige musik”, sagde manden til sin kone.
”Mig? Jeg har ikke fundet musik. Jeg troede, det var dig?”
”Hvad så med duften?”, spurgte manden. ”Ja, det var jo også dig” ”Mig, nej. Slet ikke. Jeg troede, det var dig”
De kiggede forbavset på hinanden.
Det gik stort set lige så godt i de to andre huse. Om også julestemningen var indtruffet var for tidligt at sige.
”Ahrrr, nu er jeg også træt,” sagde manden med katten, der hed Kisser til sin familie.
”Det er tid til at komme i seng. Vi skal op og måle guirlanden i morgen tidlig. Jeg er virkelig spændt på, hvor lang den er.” Nisserne, der holdt øje med det hele, smilede skævt.
Natten forløb rolig. Ingen katte, der skreg. Kun beroligende toner fra klukkende bække.
Også hjemme hos Christoffer og hans far. Christoffer og Pigen sov stille. Christoffers far og Pigens mor sad og lavede et par ekstra meter eller ti til guirlanden. De hyggede sig, og måske fik de også kissemisset lidt. Vi ved det ikke, for nisserne havde travlt med at observere andre steder den nat.
Næste morgen var miniature-guirlanden væk fra trappen. Til gengæld var der hældt mange grødris ud op trappen.
Pigens mor så det straks: ”Nå, der er nok nogen, der gerne vil have risengrød!”
”Risengrød”, sagde Christoffers far. ”Det ligner da risotto-ris. Eller de ris, man bruger til Sushi.
”Ja, det ved jeg, men det er jo december, og så er der nogle små væsener, der gerne vil have de der riskorn kogt sammen med sødmælk, så det bliver en rigtig lækker, smækker, rasende indbydende, helt snehvid med et drys kanelsukker. Tror du ikke, Christoffer?
Christoffer vidste ikke rigtig, hvad han skulle sige. Det var lidt synd for hans far, at han hele tiden ville lave noget andet ud af de riskorn.
”Far,”, sagde han så. Kan du huske sidste år?”
Ja, det vil jeg da mene,” sagde hans far.
”Så kan du også huske, at vi lavede risengrød og satte den ud lige før jul?”
"Jow”, det husker jeg da tydeligt. Det var der, hvor det så ud som om, der havde været den vildeste fest i vores have. Med bål og det hele. Og grøden og øllet var væk”
”Tror du ikke, vi skal gøre det igen i aften – altså lave risengrød og sætte ud. Det er juleaften i morgen.”
”Jo, det kan vi da egentlig godt.”
Christoffers far talte på fingrene.
”Vi skal også bruge risengrød i juleaften til risalamanden.”
Han talte på fingrene igen.
”Jo, vi skal nok bruge 10 liter mælk.”
Snart efter mødte alle naboerne op hos Christoffer og hans far. Nu skulle guirlanden måles op. Ind i haven kom også nogle mennsker fra Guiness Rekordbog, der skulle se til, at alt gik efter bogen, og at der ikke blev snydt på vægten.
De gik ned på vejen med den kæmpe lange guirlande. De gik første den ene vej og så den anden vej. Så begyndte de at gå ind i haverne og rundt husene og skurene.
Bag ved skuret. Inde under hækken. Oppe på loftet. Alle steder var der nisser, der fulgte med i opmålingen af guirlanden, og visse steder trak de lidt ekstra i guirlanden. Det var ren magi.
Det er sådan noget, nisser kan.
Det gik hverken værre eller bedre end, at guirlanden blev målt til 2346 meter. 105 meter længere end den sidst satte rekord. En rekord sat af en lille by, der hed Gullev i Jylland. At Gullev også havde deres Krat- og Gudenå-nisser, vidste hverken dommerne eller naboerne i Sletten.
De jublede, da resultatet kom. Christoffers far hoppede op på ølkassen igen og råbte så højt, han kunne:
"Kære Nabo, Vi har slået rekorden. Nu er det vores tur til at komme i den berømte Guiness Rekordbog. Hurra. Tak for hjælpen kære naboer. Uden jer var det ikke gået. Jeg ved godt, vi holdt en lille fest i går, men det er kun jul en gang om året. Og det er formentlig kun en gang i livet, man kommer i Rekordbogen, så skal vi ikke mødes i aften og spise dejlig risengrød sammen. Og måske få en juleøl eller to.”
Naboerne kiggede på hinanden. De havde ikke glemt aftenen dagen før med musik, dans og god mad. Der var nu noget over Christoffers far. Han var altid så positiv og i godt humør. Og så delte han gladelig ud af, hvad han havde. Han var en ener.
”Ja. Og alle er inviteret. Alle mus og mænd, Boel og alle børnene og selvfølgelig alle nisserne”, sagde han muntert.
”Jeg skal bare bruge fire store gryder. 40 liter mælk. Jeg tror, jeg har risengryn nok.”
Det fandt naboerne hurtigt ud af at fordele, og snart var der gryder, mælk, gryn, smør og kanelsukker nok til hele byen inklusiv nisser, mus og katte, hvis de ellers kunne lide risengrød.
Der var også en, der kom med et musikanlæg. Det havde været så godt at danse til musik dagen før.
Nisserne, som jo var alle steder, hørte alle den gode nyhed. De skulle have risengrød. Sådan en rigtig lækker, smækker, rasende indbydende, helt snehvid med et drys kanelsukker på, risengrød. Der var lagt op til en rigtig 23. december-fest.
Skovnissefar vågnede pludselig op. "Risengrød, en rigtig smækker, lækker, rasende indbydende, med et drys kanelsukker, risengrød til os - og så i aften. Jeg skal have pudset træskoene, stemt violinen og have fundet festtøjet frem."
Skovnissefar løb rundt om sig selv og dansede til sidst rundt om skovnissemor.
"Hvor er violinen og læderfedtet. Ryst mølkuglerne af tøjet. Nu skal der festes."
Benene dansede allerede rundt med Skovissefar. Han kunne ikke styre dem.
"Men rolig nu, skovnissefar".
Skovnissefar stoppede dansen.
"Vi er nødt til at finde ud af, om de tre huse på observationslisten er kommet i rigtig ægte julehumør.”
Hun kiggede rundt på de andre nisser.
”Kom vi spreder os og lytter til snakken”
Sådan blev det. Nisserne gik på spionage. De måtte vide, om de var ved vejs ende. Om missionen var lykkedes.
Der blev lavet risengrød til den store guldmedalje. Naboerne spiste og spiste.
Pigens mor satte flere skåle med grød, en rigtig smækker, lækker, rasende indbydende, med et drys kanelsukker, risengrød hen ved garnskuret.
”Det er til nisserne”, sagde hun og blinkede til Christoffer. Christoffer og Pigen holdt øje med grøden hele aftenen, men der skete ikke noget.
”Far, tror du nisserne ved, at vi har sat grød ud til dem. Og hvor ved de det fra?”
Faren dansede med damen i nr. 33. Hun var kommet i rigtig julehopla.
"Hvor nisserne ved det fra", gentog hans far, som ellers vidste meget.
"Der er måske en nisse, der har fulgt med i, hvad vi laver.”
Han skulle måske have sagt rigtig mange nisser, der har fulgt med i, hvad vi laver. Men det kunne Christoffers far jo ikke vide. "Har du nogen sinde set en nisse?", ville Christoffer så vide. Hans hjerne ville vide det.
"Nej, men jeg tror, der findes mange former for nisser: Drillenisser, der gemmer nøgler, briller og punge. Så er der bil-drillenisse i gamle biler, som gør, at bilerne ikke kan starte om morgenen. Så er der skibsnisser, der passer på en, når man er ude at sejle. Nisser, der flytter med. Nisser i Netto. Nisser på loftet og nisser på strande og nisser i skoven. Christoffers far blev helt forpustet.
"Jeg håber, de har hørt, hvad du sagde", sagde Christoffer.
"Tror du vi kan se dem i aften?"
"Jeg tror først, de fester, når vi sover", svarede Christoffers far.
"Jeg har aldrig set en nisse, selvom jeg har ligget på lur mange gange. Men hvis grøden er væk, og øllet er drukket, når vi vågner i morgen, ved vi, at de har været der"
Christoffers far var ikke sådan at snyde.
