24. december

Naboerne i Sletten festede, men det gjorde nisserne også, da menneskenes fest var slut. De fejrede ... ja, hvad var det egentlig de fejrede? Det var natten til den 24. december. Juleaften, men fejrede de også, at missionen var lykkedes; at alle i Sletten var kommet i ægte julestemning?

24. december

Christoffer og hans far vågnede den 24. december og kiggede ud ad vinduet.

Haven lignede, at der havde været en stor fest med bål i haven. Grøden var spist, og øllet drukket.

Christoffer kiggede indgående på sin far, der stod med åben mund og polypper. Hans underkæbe hang langt nede, og han måtte tage sig lidt sammen for at få den på plads, kunne Christoffer se.

”Det var Sørens,” sagde hans far.

”For dælen, det var Sørens. Grøden er væk, og øllet er drukket. Kom, vi skal lige kigge efter spor.”

Nu var det ham, der gik ud i haven på bare tæer. Christoffer tog sine gummistøvler på.

”Pas på, du ikke ødelægger sporene”, sagde Christoffers far til Christoffer.

”Hvis der er spor, skal jeg lige hente den nabo, der har en kat, der hedder Kisser, så han kan se dem.”

Christoffer far fortalte så, at manden var kommet hen til ham i løbet af aftenen og havde takket for Christoffers fars råd om at lave en test. De havde sovet vidunderligt hele natten før, og det var faktisk rigtig dejligt at vågne op til et hus, der emmede af julestemning. ”Tak nabo”, havde han sagt. ”Uden dig havde vi stadig ikke orket julen.”

Christoffers far sagde beskedent: ”Det var så lidt”. Og han mente det.

Beboerne i nr. 16 og nr. 33, som også var på observationslisten, gav udtryk for det samme. Det havde gjort Christoffers far glad.

Nisserne festede i Christoffers fars have, men havde, da dagen så småt gryede, trukket sig ned til havnen. Der var mange kroge, de kunne feste videre i, så de var noget trætte, da det blev tid til den daglige runde.

Det havde været noget af en fest, de mennesker havde. De nisser, der havde været ude for at lytte til snakken, var gang på gang kommet tilbage til Skovnissemor uden særlige informationer. Folk snakkede om, hvordan dagene var lange og nætterne korte om sommeren. De talte om deres børn og om børnehaven. De snakkede om madopskrifter. De dansede i et væk. Og under dansen var det svært at høre, hvad folk talte om.

Skovnissemor, Skovnissefar og havnenissen havde kommandocentralen. Der alle underretninger blev samlet. Aftenen skred frem. Skovnissemor begyndte at blive nervøs. Kunne det virkelig passe, at der ikke blev sludret om jul i de tre familier. Endelig. Endelig kom en strandnisse løbende. Da var klokken langt over midnat.

”Nu er den der. Nu er den der.”

Og så fortalte han, hvordan manden, der havde katten, der hed Kisser, var kommet hen til Christoffers far og havde takket ham for hans råd om at lave nisse-testen. Manden med katten, der hed Kisser, fortalte, at de havde sovet vidunderligt hele natten før, og det var faktisk rigtig dejligt at vågne op til et hus, der emmede af julestemning.

”Tak nabo”, havde han sagt. ”Uden dig havde vi stadig ikke orket julen” Christoffers far havde så sagt: Det var så lidt, og han havde ment det.

Et øjeblik efter kom en af husnisserne og en af skibsnisserne løbende hen til kommandocentralen.

”Jeg har hørt det”, sagde husnissen forpustet.

”Den er i vinkel”, råbte skibsnissen, mens han svingede sin hue over hovedet.

Skovnissefar og Skovnissemor omfavnede hinanden. De holdt om hinandens arme og smilede og smilede, så det var lige før, de fik ondt i kinderne. Missionen var lykkedes.

Dernede på havnen snakkede de af. Det var godt nok noget af en fest, de havde holdt i Christoffers fars have. Alle nisserne spiste den grød, Pigens mor havde sat ud, og de drak al den nisseøl, hun havde hældt op i kander. De havde sunget sange, og de havde spillet til dans. De havde danset, grinet og hvinet. De havde svajet og hoppet. De havde fortalt historier til den helt store guldmedalje. Om de så var helt sande, betød mindre, bare de var gode! Det var den bedste 23. decemberfest, man kunne forestille sig.

Det var jo også kulminationen på mange dages hårdt arbejde i hele december måned med at få alle i deres område i den allerbedste julestemning.

Men det er klart, at festen først startede, når alle menneskene lå i deres små senge og sov fredfyldt, mens de lyttede til nissernes playliste med klukkende bække og vinde, der suser sagte i birketræer.

Christoffer og hans far fandt mange spor efter nisserne. Træsko-fodspor. Der var en, der havde glemt en sangbog. Der lå også en lille økse til at flække brænde med.

”Det må naboen se, når han vågner. Så kan det være, han orker jul hele december næste år”, sagde Christoffers far.

Om morgenen den 24. december, da de var færdige med at kigge efter spor, fandt Christoffer en fint indpakket gave, men der var også en fint indpakket gave til hans far.

På Christoffers pakke stod der: Til verdens bedste Christoffer.

På Christoffers fars pakke stod der: Så kan du måske huske det til næste år!

Christoffers far kiggede på Christoffer:

”Hvor er det flot at være ”Verdens bedste Christoffer”, sagde Christoffers far ædelmodigt, mens han læste på sin egen pakke: ”Så kan du måske huske det til næste år!”

Hvad var det, han skulle huske?

Christoffers far mærkede også udenpå sin pakke. Det mærkedes lidt ligesom bittesmå sten.

”Behøver vi at vente med at åbne til i aften”, spurgte Christoffers far Christoffer. ”Skal vi ikke bare åbne gaverne nu?”

Det kløede i fingrene på ham for at få papiret af, så han kunne se, hvad der var indeni.

Christoffers far ventede ikke på svar men hev papiret af: RIS af den fineste slags.

”Ihhh”, sagde han. ”Jeg tror, vi skal have ristaffel en af dagene. Jeg skriver lige ananas og peanuts, kokos og kylling på indkøbslisten. ”Hvad tror du, det var, du skulle huske?”

”Ja, vi skal selvfølgelig også have forårsløg og rød peber.” ”Risengrød!", Christoffer måtte selv svare. "Gaverne er fra nisserne, og de vil have, du skal huske, at de skal have risengrød hver dag i december måned næste år!”

Christoffers far stoppede op. Han så lidt forvirret ud.

”Jamen, de skal da nok få risengrød, men der er så mange andre ting, man kan lave med ris. Det kan nisserne helt sikkert også godt lide. Men hvorfor tror nisserne, at jeg glemmer at lave risengrød til dem? ”

Christoffer rystede på hovedet.

I Christoffers pakke var der farveblyanter og en malebog med nisser. Faktisk var det igen Skovnissefar og Skovnissemor, der havde stået model. Det lignede næsten de kravlenisser, der nu hang både hos Christoffers far, Christoffers mor og ja, i stort set alle hjem i Sletten.

”Far, må jeg gerne sætte mig og male i malebogen?”

Det måtte Christoffer gerne. Hans far skulle begynde at lave mad. Christoffers farmor og farfar kom til juleaften. Christoffers far havde også inviteret Pigen og Pigens mor, men de skulle holde jul sammen med Pigens mormor og morfar.

Skovisserne havde fået en lur hjemme i skoven, hvor de boede. Da Skovnissemor vågnede, slog hun energisk dynen til side. For i dag var i dag. Og der var kun en dag på året, der var den dag. Det var den 24. december. Den dag, hvor nisserne (endnu engang) mødtes og fejrede det, der skulle fejres. Det var en absolut drille fridag, hvis alle i byen var kommet i ægte julestemning. Og det var de jo!

Ligesom menneskene gav de hinanden gaver. Nisserne dansede om juletræ. Juletræet havde de fået forærende af Christoffer og Pigen, så alt var godt.

Hurtigt var hun på benene. Nederdel og sweater kom på i et ruf. ”Skovnissefar”, råbte hun energisk, ”Skovnissefar, kom nu op. Det er i dag i dag. Vi skal af sted med gaver og til fest. Find violinen frem. Festtøjet skal børstes af.

”Jow-jow, jeg kommer nu."

Skovnissefar trak selerne op over maven og lavede samtidigt de knæbøjninger, som han gjorde hver morgen i december måned. Den 24. december var ingen undtagelse.

”Ved du hvad, Skovnissefar?”

Skovnissemor ventede ikke på svar.

”Vi skal af sted nu. Og ved du hvad?”

Skovnissefar skulle lige til at svare.

”Det er den mest vidunderlige dag i dag. Det er jo i dag i dag. Den 24. december. Den dag, jeg har ventet på hele året.”

Skovnissefar kløede sig i det hår, han ikke havde for meget af, inden han satte efter Skovnissemor.

Hos Christoffer og hans far var farmor og farfar kommet. Maden var klar. De satte sig til bords og spiste dejlig julemad og risalamande. Christoffers farfar fik mandelgaven, som var en marcipangris. Det var heldigt, for Christoffers farfar havde en sød tand.

Bagefter tændte de juletræet og sang alle de sange, man nu engang synger, når man går rundt om juletræet. Til sidst var der gaver til alle. Det blev, tænkte Christoffer og hans far en rigtige dejlig og hyggelig aften.

Nissernes julefest skulle holdes hos skolenissen. Det var hans tur. Alle gæsterne var kommet. De satte sig til bords og spiste dejlig julegrød og risalamande til dessert. En af husnisserne fik mandelgaven, som var en lille bitte marcipangris. Bagefter tændte de juletræet og sang alle de sange, man nu engang synger, når man går rundt om juletræet. Til sidst var der gaver til alle. Det blev, tænkte Skovnissefar og Skovnissemor en rigtige dejlig og hyggelig aften.

Denne aften lagde Christoffer ikke gaver ud til nisserne. Men mens han børstede tænder med nissetandbørsten, som han havde fået af nisserne, tegnede han nu alligevel et hjerte på trappen, som nisserne kunne tage med, hvis de kom forbi.