CHRISTOFFER OG HANS FAR
25. december
- Juleaften er overstået. Alle i Sletten fejrede julen, som julen skal fejres. Skovnissefar og Skovnisse mor går med hinanden i hånden hjemad til deres lille Nissebo i Lave Skov. Og det er vel ikke så stor en overraskelse, at også Christoffers far synes, at Christoffer er Verdens bedste Christoffer.
Den 25. december
Skovnisserne kom selvfølgelig forbi Christoffers trappe på vej hjem fra nissernes juleaften hos skolenissen. Skovnissemor tog forsigtigt hjertet af trappen, og lagde det ned i sin rygsæk.
”Jeg kommer til at savne den dreng,” sagde hun til Skovnissefar. ”Ja, han er noget ganske særligt,” svarede ham.
De to nisser tog en sidste tur gennem huset. Skovnissemor aede Christoffer over håret og hviskede til ham:
"Vi ses næste år …. Men måske også før, hvis du kommer i skoven.”
Skovnissefar stod ved siden af og kiggede på Christoffers far, der snorkede, men kun ganske let. Han lænede sig ind over Christoffers far og hviskede:
”Jeg vil sætte pris på, at du husker det med grøden til næste år. Ikke den ret med karry. Ikke den med safran. Ikke med det der taffel. Nej, en rigtig lækker, smækker, rasende indbydende, helt snehvid med et drys kanelsukker på, risengrød”
Christoffers far lå lidt uroligt et øjeblik. Så lagde han sin store lap beskyttende hen over den lille dyne, som Christoffer lå under.
Skovnissemor kiggede på sin mand:
”Kom, vi skal hjem nu. Jeg har en del administrativt arbejde. Listerne skal opdateres og jeg skal gennemgå mine noter for i år. Og..”
Hun gabte højt.
”jeg er også ved at være brugt. Jeg trænger til en ordentlig lang lur i min egen dejlige seng.”
De to skovnisser gik hjemad med hinanden i hånden. De havde gjort det igen. De havde klart opgaven. I alle husene i sletten var julen fejret, som julen skal fejres. Alle havde været i strålende julestemning og humør. Alle som en.
Christoffer og hans far vågnede lidt op af formiddagen. De lå og hyggesnakkede om juleaften. Om gaver fra den ene og den anden. Christoffer havde fået mange af de ting, han havde ønsket sig, så han glædede sig til at komme i gang med at bruge dem.
Også Christoffers far havde fået mange fine ting. Christoffer havde lavet gaver i børnehaven. Dem var Christoffers far særligt glad for. Pludselig sagde Christoffer: ”Jeg drømte om nisserne i nat.”
”Det gjorde jeg også”, sagde hans far.
”Det var damen, der sagde noget til mig. Hun sagde sådan noget som: Vi ses næste år og måske før, hvis du kommer ud i skoven." "Nå, interessant”, sagde Christoffers far langsomt.
"Jeg troede kun nisserne var vågne i december måned.”
Han satte sig for, at han skulle undersøge det.
"Det var skovnisse-manden, der sagde noget til mig. Jeg kan ikke rigtig huske det, men det var noget med, at han godt kunne lide risotto og det med karry, men ikke det med ananas og kokos. Men der var også noget med grød. Nu kan jeg huske det. Han sagde: ” En rigtig lækker, smækker, rasende indbydende, helt snehvid med et drys kanelsukker på, risengrød.”
Christoffer kiggede håbefuldt på sin far. Måske havde han nu forstået det. Nisserne ville have grød og kun grød. Ikke havre-, ølle- eller mannagrød. Heller ikke ostemadder eller knækbrød med syltetøj! De ville have risengrød. Basta.
Skovnissefar og Skovnissemor var nået hjem til deres hyggelige nissebo i Lave Skov.
”Jeg kunne lægge mig på stedet,” sagde Skovnissefar.
”Men jeg ved det godt”, skyndte han sig at sige:
”Vi skal første pakke sammen.”
”Vi kan lave en arbejdsfordeling, så går det stærkt. Jeg opdaterer noter og lister. Du begynder at rydde op og rydde af. Vi fik heldigvis sagt på gensyn til alle de andre nisser, så..”
Nissemor gabte højt.
”så vi skal bare det, vi skal, så kan vi lægge os.”
”Er julen så forbi nu?”, spurgte Christoffer sin far.
”Nej nej, sagde hans far, ”julen bliver ved en uges tid mere. Vi plejer jo også at tage julepynten ned lige inden nytår. Det med nisserne, det slutter nu. Og det med at pynte mere op og bage flere kager. Nu skal vi bare hygge os med at det skønne julepynt og de dejlige julekager. Vi skal rundt hos naboerne og ønske god jul. Og de skal komme til os.”
”Hvornår er det jeg skal op til min mor?”, spurgte Christoffer så.
”Til nytår”
”Hvad skal du så?”
”Jeg tror, jeg skal holde nytår med naboerne. Eller måske på havnen.”
”Synes du, Pigens mor er sød?”
”Synes hun er sød?”
Christoffers far tænkte sig om meget længe, så sagde han.
”Ja, jeg tror, hun er det sødeste menneske, jeg nogensinde har mødt”, sagde han til sidst.
”Hvorfor holder du så ikke bare nytår med hende?”, spurgte Christoffer.
”Jeg har ikke spurgt hende”
”Hvorfor ikke?”
”Det ved jeg ikke.”
Nu var det Christoffer, der kiggede længe på sin far.
”Du plejer at sige til mig: Hvad er det værste, der kan ske?” Christoffers far snuppede Christoffer ind I sin favn og så sagde han: "Det er rigtigt, hvad der stod på den gave fra nisserne. Du er Verdens bedste Christoffer. Og selvfølgelig har du ret. Jeg skal da spørge Pigens mor, om hun vil fejre nytårsaften med mig."
I skovnisseboet var Skovnissemor færdig med sine notater og lister. Alt var opdateret og klart. Alt var skrevet ned, så intet var glemt. Skovnissefar havde pakket alt ned i kasser og kister. Vinduerne var skoddet til. Der var lagt en ekstra kvist i kakkelovnen.
Skovnissefar og Skovnisse mor børstede deres tænder og redte deres hår. De tog deres tøj af, og lagde det pænt sammen. Der ville gå en rum tid, før de igen skulle have det på. Det skulle sove lige så længe, de kunne.
Man kunne ikke vide, hvor lang tid det var.
De lagde sig ned i sengen. Skovnissemor puttede sig ind til Skovnissefar. Så lå de der og lod roen falde på.
Sov godt, sagde de til hinanden. Vi snakkes ved, når dagene er blevet længere og nætterne kortere.
