9. december

Christoffers mor har så mange sko, at de kan nå fra Strandgade helt ud til Kronborg. Altså hvis de går hjemmefra. Og det er lige netop det, de gør, den 9. december. Væk er skoene fra huset.

Christoffers mor forstår det ikke. Er det Christoffer, der har gemt skoene? Eller hans storesøster? Hvorfor er skoene dog gået hjemmefra, men som altid ender det hele med en venindesammenkomst, en fest og en god stemning i hele huset!

9. december.

Da der var ro i huset, begyndte Skovnissemor at lede efter interessante ting på loftet. Hun gik alle gemmerne igennem både på loft, i skabe og skuffer. Garderober og sportstasker og dem havde Christoffers mor også mange af. Hun holdt sig i god form.

Der var sko af alle slags: Sportssko til tennis, løb og spinning. Vinterstøvler til enhver lejlighed: Sne, sjap, regn og til at se godt ud i. Støvletter i brun, grå, sort og med leopardpletter, Stiletter i sort, rød, stribede og med leoparspletter. Gummistøvler med snørre, uden snørre, sorte, gule, røde og med leopardprikker.

"Jeg vidste ikke, man kunne have så mange sko", gispede Skovnissemor.

"Mon ikke de skal ud at gå tur!? Altså hvis Christoffers mor ikke kommer hjem med papir, saks, lim med mere, så de komme få sat gang i julepynteriet "

Det var den 9. december, så det var på høje tid. Skovnissemor så ned på sine fødder og på sine træsko og tænkte, hvordan de mon ville se ud, hvis det havde været Christoffers mor, der ejede dem.

"Skovnissefar! Nu ved jeg, hvad jeg ønsker mig til jul. Jeg ønsker mig et par træsko med leopardprikker. Kan du ikke lige se mig pile gennem sneen. Menneskene vil tro, at der er kommet en leopard til byen"

Skovnissefar gryntede lidt, mens han ganskede rosiner og vendte en side i bogen.

Christoffers mor kom hjem og kastede sig på sofaen.

”Sikken en dag. Ih, jeg er træt. Skal vi ikke bare få noget take away. Vil I have thai eller italiensk?”

Christoffer så på sin mor.

”Kan vi så ikke også gå hen og købe noget papir i sort og guld med et strejf af bordeaux, så kan jeg vise dig, hvordan man laver julehjerter.”

”Jeg har sagt, at jeg ikke pynter op før den 23. december. Vil du have, jeg får julekuller.?”

Nej, det ville Christoffer jo ikke.

Christoffer fik pizza. Den han bedst kunne lide med pepperoni. Han bed rundt om det allerbedste, for det skulle nisserne have.

Udenfor begyndte alle Christoffers mor sko lige så stille at gå hjemmefra. Skovnissemor havde selvfølgelig hørt, hvad Christoffers mor sagde til Christoffer. Hele vejen ud af døren. ned af trappen. ud af havegangen. Ud på vejen. Ned gennem byen mod Kronborg. Helt ud i kælderen under kronborg. Ned til Holger Danske.

Alle vejne skod der sko. Det sidste par blev lagt i skødet på ham. Det var et par clocks. Skovnissemor hævdede nemlig, at det bare var bløde træsko. Og det var naturligvis clocks med leopardprikker. Skovnissemor var nemlig blevet lidt fascineret af dyreprint.

Skovnissemor og skovnissefar knoklede hele natten, for der var mange sko og støvler. Ud på morgenen holdt Skovnissefar og Skovnissemor et hvil på trappen.

”Se nu der? Hvad er det?”

Skovnissemor prikkede lidt det, der lå på en lille tallerken. Christoffers allerbedste del af pizzaen. Lidt brød, pepperoni, tomat og rigtig meget ost.

"Vi kan da godt prøve en lille bid. Det er det, bynisserne kalder take away. Det har vi ikke meget af hjemme."

Og så lagde hun en lille kanon. En tro kopi af de kanoner, der står ude ved Kronborg!

Christoffer og hans mor og storesøster sov lidt længere end ellers. Det var weekend, men Christoffers mor skulle til spinning, så de skulle op og afsted og ud af døren. Som altid kiggede hunsig i spejlet og sagde: "Jeg ser da helt forfærdelig ud her til morgen".

Hun kneb sig i kinderne.

"Hvad skal jeg have på i dag? Hvad skal jeg have på i dag?"

"Nu starter prøvecirkusset", tænkte Christoffer. Hans mor kunne prøve sko i timevis.

Han satte sig ned på trappen. Men hvor var skoene henne? Hans mor løb rundt i huset. På loftet, i kælderen, i garderoben, i skuffer og skabe. Men der var ingen sko.

Hun ringede rundt til alle sine veninder:

"Har I lånt mine sko?"

Nej, det var der ingen af dem, der havde, men de ville komme og hjælpe med at lede. Christoffers mor fandt et par gamle havetræsko og åbnede døren. Og der så hun et par sko på trappen. Det første Christoffer så var en fin kanon. Den måtte være til ham. Hans mor så så et par sko på havegangen. Og et par sko på vejen. Og et par sko nede af vejen. Veninderne var kommet. De havde set sko hele vejen.

"Hvad er der dog, der sker?"

"Hun siger nok, at det er da meget mærkeligt, og at det nok er mig", tænkte Christoffer ,

"Det er da meget mærkeligt", sagde Christoffers mor til veninderne og så vendte hun sig om mod Christoffer.

"Er det dig, der har lavet sjov?"

"Kan du ikke huske mor", sagde Christoffer. "Sidste år, da du heller ikke ville pynte op, der var alt dit fine undertøj lagt ind i ovnen. Og brødet lagt op i din skuffe. Kan du ikke huske det?"

"Jo, jo, det var også meget mærkeligt, men det her er endnu mærkeligere. Alle mine sko!", sagde hans mor.

Christoffers mor løb rundt sammen med Christoffer, Christoffers storesøster og 10 veninder. Alle veninderne i meget fine sko. Kun Christoffers mor havde stadig havetræskoene på.

De fik meget tid til at gå med at snakke om de sko, de fandt. De sagde sådan noget som: Gud ja, kan du huske, det var de sko, jeg købte til de der fede slangskinsbukser...Var du ikke hvidhåret dengang? .... Nej, jeg havde den der røde asymetriske mærkelige klip. Eller de stiletter matchede det tørklæde, jeg fandt, da jeg var i Spanien. Det var dengang,jeg ville dø for et par røde stilet-sandaler fra Prada, men dem satte jeg til salg på nettet lige efter. Jeg kom til at købe dem et nummer for små...

Det fik de meget tid til at gå med. Og veninder prøvede Christoffers mors sko undervej gennem byen. De havde en fest. Og festen varede hele dagen.

"Det er da egentlig sjovt. Der er noget med sort og guld og med et strejf af bordeaux i alle skoene", sagde en af veninderne."

Christoffer rykkede sin mor i jakken.

"Det er nisserne. Vi skal pynte op.", sagde han.

"Visse vasse", sagde hans mor. "Du er virkelig for gammel til at tro på nisser"

"Far tror på dem", blev Christoffer stædigt ved.

"Gør han det, gør han det?", svarede hun og lavede øjne til veninderne.

"Men det holder han nok op med, når han bliver voksen!"

Christoffer tænkte, at det var da en mærkelig ting at sige. Hans far var jo voksen, men han rystede på hovedet og tænkte, at der er så meget, de voksne ikke forstod.

Mens Skovnissefar læste i sin bog og spiste rosiner, gik Skovnissemor rundt om sig selv.

"Kom", sagde Skovnissemor til Skovnissefar.

"Hør nu. Jeg har fundet den næste tossestreg.”

Skovnissefar viftede afværgende. Han var kommet til et meget spændende sted i bogen, hvor krybskytterne nu var på vej hjem fra skoven.

Skovnissemor gik en tur i byen og hun endte i skibsprovianteringen. Rygtet om skoene, der var gået hjemmefra havde bredt sig som en steppebrand gennem byen. Og Skovnissemor var en star. En ægte nisse-rock-star! Og ikke nok med det. Hun kom med morgendagens drilleri. De hviskede og tiskede og lagde planer.

Da hun kom tilbage på loftet hos Christoffers mor, sad Skovnissefar stadig og læste. Han var kommet til et meget spændende sted i bogen, hvor krybskytterne er på vej ud i skoven.

"Nå, men så får du det at vide senere. Jeg har fået to små sukkerstænger i byen. Det er lige nok til Christoffer og hans storesøster.

På vej ned af trappen hørte hun Christoffer og hans mor snakke sammen det med at der var sort og guld med et strejf af bordeaux i alle skoene. Det betyder at vi skal pynte op, sagde Christoffer. Og ved du hvad? Du SKAL også pynte op. Nisserne er ligeglade med farverne. De vil have julepynt i alle farver.

"Jamen, ved du hvad, Christoffer. Jeg er ikke en nisse. Og du er alt for stor til at tro på nisser."

Christoffer nåede lige at lægge et par pebernødder på trappen, inden hoveddøren blev lukket.

"Sådan, sagde Skovnissemor. "Vi må på den igen."

Og så byttede hun pebernødderne med de to små sukkerstænger på trappen til de børn, Christoffer og hans storesøster.