den 30. november

Christoffer er sikker på, at det er i dag, julen starter. Skovnisserne tager sig en lur mere. Den sidste mulighed for at sove længe inden den første december.

DEN 30 NOVEMBER – OM MORGENEN:

Det grå lys listede sig ind af kvistvinduet. Christoffer lå og kiggede på lyset. Han havde en mærkelig knitren i maven. Ved siden af ham lå en stor skikkelse med alle dynerne indhyllet om sin krop. Og så havde skikkelsen en stor lap rundt om Christoffer. Det var hans far. Og mens det grå lys blev lysere og lysere blev Christoffer mere og mere vågen. Det var jo i dag. ! Christoffer rystede lappen.

"Far, er det ikke i dag?"

"Jo, jo i dag", mumlede faderen nede mellem dynerne.

"Far!" Christoffer satte sig op på bjerget af dyner. "Vågn nu op. Det er jo i dag, ik?" "Jo, jo i dag, ik?", svarede faderen langt inde i dynerne.

Christoffer krøb ned fra bjerget af dyner og kiggede ud af vinduet. Han skulle lige se om der var noget nyt derude. Tænk hvis……

"Far! FAR! Vågn nu op. Er det ikke i dag?"

"Hvad for en dag?", gryntede faderen inde fra dynerne.

"Er det ikke i dag, julen begynder", svarede Christoffer ivrigt.

"Hm, uhm, er det ikke i dag…julen begynder…" smaskede faderen i søvne. Bjerget af dyner satte i bevægelse.

"I dag. Julen begynder…..", sagde han pludselig med næsten almindelig stemmen. "Julen begynder, julen begynder. Så får vi jo travlt…"

Et andet sted, cirka to kilometer derfra, boede der to nisser. De boede lunt og godt under et gammelt egetræ i Lave Skov. Der havde de boet i ret mange år. Og gennem de mange år, havde de lært rigtig mange nisser at kende i området. Andre skovnisser og strandnisser, skibsnisser og bilnisser og sidst men ikke mindst husnisser.

Faktisk var deres nisse-bekendtskabskreds så stor, at de kendte nisser, der havde deres gang på Grønland og som sejlede på Vest-Indien og Indien og Kina. De havde boet under det gamle egetræ så længe, at de havde styr på alle børn og deres forældre og bedsteforældre. Ja sågar også deres oldeforældre og tipoldeforældre i Sletten og omegn - for det hørte ind under deres nissegave-postområde.

"U-ha, hvor er der efterhånden mange børn i Sletten", sagde skovnissemor til skovnissefar.

"Ja, uha da", sagde skovnissefar, " og vi kender dem alle sammen: Børn, fædre og mødre, farfædre og farmødre, oldefædre og oldemødre, tipoldefædre og tip-tip oldefædre og tip-tip oldemødre. tip-tip-tip olde...... Der er Nina og Thomas, Rasmus og Astrid, Jonas og Magnus, Peter og Maria, dem der bor lige ved siden af....."

"Ja, det var netop ham, jeg tænkte på. Christoffer!" "Hvem Christoffer?", sagde skovnissefar overrasket over at blive afbrudt.

Ham, den lille Christoffer, der bor nede i Sletten", fortsatte skovnissemor.

"Nå, Christoffer, der er søn af Nic og Jeanett. Og Nic, der er søn af farfar, der er søn af.... "

"Ja, netop den Christoffer", sagde skovnissemor, "jeg har hørt, at han er meget glad for nisser" "

Ja-så", sagde skovnissefar. "Ja-så, glad for nisser. Det var hans far også og hans farfar og hans oldefar. Jeg husker hans tipoldefar og hans tip-tipoldefar. De var alle sammen fiskere og sejlede ud på vandet for at fiske. Den ene af dem havde en lidt større jolle, hvor min onkel boede om sommeren...."

"Jamen, nu skal du høre, hvad jeg hørte, da jeg var ned at besøge skibsnissen nede i Sletten." Skovnissemor var ved at krybe ud af sit gode skind.

"Du ved, jeg var til grød i går aftes. Vi snakkede sådan om lidt af hvert. Sådan lidt om den ene og lidt om den anden. Og ved du hvad skibsnissefamilien så fortalte?" Skovnissefar spidsede øre.

"De fortalte, og jeg hørte, at Christoffer far er tosset med jul. Hvert år laver han julepynt og julegaver til hele byen. Ja, det sagde de, og jeg hørte det selv, og hans far satte sidste år en dejlig grød ud til os nisser.”

”Ja, sagde skovnissefar drømmende, ”jeg husker det. Det var en rigtig lækker, smækker, rasende indbydende, helt snehvid med et drys kanelsukker, risengrød. Jeg husker det stadig. Vi var med alle sammen. Violinen var stemt, støvlerne pudset…….."

Tilbage i Christoffers hus var hans far nu rigtig vågnet. Han sad op i sengen og kiggede med store øjne på Christoffer.

”Det er ikke jul i dag. Det er først jul i morgen. Men vi må i gang. Vi må finde kasserne frem. Kasserne med julepynt og kagedåser", sagde han drømmende.

"Der skal laves julepynt og laves kager. Der skal brases og bages. Men ved du hvad, Christoffer, jeg skal lige have fem minutter mere. Væk mig, når det er blevet helt lyst."

Og væk var han under dynerne. Tilbage sad Christoffer og kiggede ud på lyset. Nu var det vist snart helt lyst. Kasserne skulle ned fra loftet og ind fra garnskuret. Han kunne godt huske, hvad det betød. Det betød julepynt, julekager, julemad, drillenissser og træsko-spor i sneen.

Han huskede også, hvor svært det var at få hans far til at forstå, at nisserne skulle have grød. Ikke havregrød eller øllebrød. Det var heller ikke ostehapsere eller rugbrødsmadder med rosiner. Nej, det skulle være helt rigtig risengrød med kanel og en smørklat.

Christoffers far sov tungt nu. Det kunne Christoffer høre på hans åndedræt, der gik fra at være næsten helt tyst til at larme som en hyggelig snorken.

"Nej, ved du hvad, Skovnissemor, julen starter først i morgen. De sætter ikke noget ud i aften. Christoffers far kender reglerne. Julen starter først i morgen. Ved du hvad, jeg tager lige fem minutter mere. Væk mig i morgen, når det er blevet lyst."

Og så kastede Skovnissefar sig ned i dynerne.

Skovnissemor blev siddende oppe og tænkte på Christoffer. ”Han er den bedste dreng”, tænkte hun ved sig selv. Han vil gøre alt, hvad han kan for at huske sin far på, hvad det er, vi godt kan lide. Sidste år tog det lang tid, men han nåede det til sidst. Hun tænkte på, at hun skulle have julekassen ned fra loftet og fra forrådsskuret. Og så tænkte hun på, hvornår mon Christoffer og hans far opdagede, at der var kuk i deres kasser.

I dag var sidste dag med chancen for at sove længe, så hun lagde sig ned til mand, for hun elskede sin lille skovnissefar.